SpyWare: er ikke noget nyt, og var oprindelig en betegnelse for et program, der blev installeret på computeren, ofte uden brugerens vidende. Spywaren opsamlede personlige oplysninger om brugeren og sendte oplysningerne tilbage til den der havde udviklet Spywareprogrammet. I dag anvendes Spyware typisk som blandt andet AdWare og Browser hijackers. Browser-hijackers ændrer blandt andet startsider og foretrukne søgemaskiner.

AdWare: der er en flydende overgang mellem Spyware og Adware, hvor sidstnævnte registrerer brugerens adfærd for siden at sende målrettet information eller reklamer til brugeren. Adware skader ikke direkte computeren.

MalWare: er en sammentrækning af malicious software/ondsindede programmer, og er endnu værre end Spyware. Producenten af MalWaren har kun et formål, nemlig at drille og ødelægge arbejdet med computeren. MalWaren kan for eksempel indsætte en pornoside som startside. MalWare kan være svær at fjerne, og en reformatering af harddisken kan være den sidste løsning.

Et virus: er et lille computerprogram, der vedhæfter sig selv til et program eller en fil, så den kan sprede sig selv fra computer til computer, mens det inficerer filer på sin vej. Vira kan beskadige softwaren, hardwaren og de personlige filer. Eksempler er Michelangelo og Chernobyl. 

En orm: er på samme måde som et Virus designet til at kopiere sig selv fra computer til computer, men Ormen spreder sig automatisk ved at bruge de funktioner på computeren, der kan overføre filer eller oplysninger. Begrebet Orm benyttes også om de mere komplekse angreb der foregår i flere stadier. Første stadie er installering af en Downloader, som henter en Trojansk hest, som igen installerer en Bagdør, der igen kan bruges til at sprede mere MalWare.

Trojanske heste: er computerprogrammer, der præsenteres som brugbare programmer, men som i stedet kompromitterer sikkerheden på computeren og medfører omfattende skade. De kan også give andre personer mulighed for at fjernstyre computeren. I dag er Trojanske heste den mest udbredte gruppe af ondsindede programmer. De minder ofte om Ormene, men de indeholder ikke en automatisk spredningsmekanisme. Trojanske heste spredes typisk via websteder og ofte som links i e-mails og via beskedtjenester.

Downloader: er et ondsindet program, som kun har én funktion, nemlig at inficere brugerens system for derefter at downloade og installere det ondsindede program. Downloadere indeholder ikke andre funktioner, men knyttes ofte sammen med Trojanske heste og Spyware.

Rootkit: Et Rootkit er ikke i sig selv et ondsindet program, men det gør det muligt for andre ondsindede programmer at skjule sig for antivirusprogrammer på den inficerede computer eller server. 

Keylogger: er en komponent, der kan bruges til at opfange brugerens tastatur– og  museinput. Anvendes blandt andet til at opsnappe adgangskoder til netbanker.

Bagdør: giver en hacker adgang til det inficerede system. Bagdøre er ofte kun en del i et ormeangreb eller en Trojansk hest, men den kan være et selvstændigt program. Bagdøren giver bland andet en hacker adgang til at hente information fra en Keylogger, men kan også anvendes til at misbruge den inficerede pc/server til at afsende Spam eller installere AdWare og nye Trojanske heste.  

Phishing: er forsøg på at »fiske« personlige oplysninger på nettet. Svindleren prøver at få adgang til blandt andet kontonumre, passwords, personlige eller værdifulde oplysninger, og muligheder for at gøre indkøb på den svindledes regning. En udspekuleret metode til phishing, der gør online-svindel lettere at udføre og sværere at opdage, starter med, at offeret modtager en phishing e-mail. Klikker offeret på et link i e-mailen, bliver han/hun dirigeret direkte til en falsk, usynlig webside. Derefter kommunikerer offeret med det ægte indhold på den legitime webside via den falske side. På denne måde får bedrageren øjeblikkeligt og helt ubemærket adgang til offerets personlige informationer. I modsætning til almindelige phishing angreb, der indsamler specifikke data som login og lignende oplysninger, opsnapper Universal Man-in-the-middle Phishing Kit alle de oplysninger, som offeret kommunikerer med den legitime webside.

Vishing: en ny teknologi giver en gammel kriminel aktivitet nyt liv. Det er en kombination af "Voice over IP" og "Phishing". Ved at bruge teknikken i "Voice over IP" narres folk til at give personlig information, som derefter kan bruges til kriminelle aktiviteter.

Pharming: (udtalt ”farming") er det næste store efter phishing. Det er sværere at opdage og potentielt mere effektivt. Ligesom phishere, dirigerer pharmere brugerne til falske websteder, der ser ud som de originale. Brugerne vildledes derefter til at afsløre identiteter, brugernavne, adgangskoder og andre personlige detaljer.

Princippet for pharming er simpelt, i stedet for at bruge et trick til at skjule et links virkelige destination, kaprer pharmere selve den proces, der får computeren til at gå til et websted. Det betyder, at pharmere er ligeglade med, om brugeren ikke klikker på deres falske link.  Selvom brugeren indtaster den rigtige adresse i browseren, kan han eller hun ende på et falsk websted.

Den første type angreb, kendt som ”lokal” bringer alle i fare, men pharmere skal først inficere eller hacke sig ind på computeren. Den anden type angreb kræver, at pharmere hacker sig ind på den DNS-server, som computeren anvender.

Manden i browseren: er betegnelsen på en ny form for datakriminalitet.
Teknikken minder om traditionel phishing, hvor forbrydere opsætter falske hjemmesider og derved opsnapper informationer.
Med "Manden i browseren" går forbryderne dog et skridt videre. I stedet for at sætte falske hjemmesider op, downloader internetbrugere trojanere, der installerer en fil på computeren.
Filen ligger så inaktiv, indtil internetbrugeren selv etablerer kontakt til for eksempel netbanken. Fluks aktiveres filen og sætter en forbindelse op til en FTP-server, der opsnapper alle vigtige informationerne. De er så klar til at blive misbrugt af it-kriminelle fra hele verden. Hele processen er skjult, deraf betegnelsen "Manden i browseren".

Scareware: Din computer er inficeret med virus – du er i alvorlig fare! Sådan lyder beskeden på en række websteder, der forsøger at lokke brugerne til at installere falske og unødvendige sikkerheds-programmer. Denne form for software har ligefrem fået et navn – scareware.  En undersøgelse fra North Carolina State University viste, at brugerne ofte klikker »ok« når der dukker en besked op på skærmen – uden at beskæftige sig nærmere med indholdet. Svindlerne bliver stadig dygtigere til at fabrikere fejlmeddelelser, som ligner den ægte vare. Et af de mest udbredte scareware-programmer er Antivirus XP 2008, som smugles ind på computeren, og herefter bombarderer brugerne med sikkerhedsadvarsler for at få dem til at bruge penge på værdiløse programmer.